• Dansk
  • English
  • Deutsch

Fra Knag Mølle til Fårkrog

Ruten er 5 km

Turen starter ved Knag Mølle og følger Knagmøllevej langs Skudstrup Bæk.  Ved Møllen er en informationstavle.
 
Knag Mølle (25)
Knag Mølle blev bygget omkring 1780. Oprindelig var møllen en kornmølle, men i 1830 blev møllen bygget om til en benmelsmølle. Møllen har et stort underfaldshjul og et velbevaret mølleværk. Knag Mølle er den eneste vandmølle i Danmark, hvor engvandingskanalen går ind under bygningen.
 
Domænegården Lundsgård (26)
Syd for Knagmøllevej ligger domænegården Lundsgård. Gården er en af de gårde, der i år 1900 blev opkøbt af den preussiske domæneforvaltning for at gøre området mere tysksindet.
 
Shelterplads
Fra Knagmøllevej følger du en grusvej ned til en flugtskydningsbane. Ved skydebanen er der en shelterplads med mulighed for overnatning, bord- og bænkesæt, toilet og vand. 
 
Herfra går du ned i ådalen gennem engene. Her er kongeåen en lille å med en smal ådal og turen går gemmen flere klaplåger på vej ind og ud af indhegninger med heste. Ved Fårkrog slutter ruten ved vandløbet Benbæk, der er grænsen til Kolding Kommune.