Skibelund Krat

Skibelund Krat fremstår i dag som en mindepark, men engang var det et vigtigt mødested for dansksindede nørre- og sønderjyder. På den sydvendte skråning er der anlagt en mødeplads med siddeplads til omkring 4.000 mennesker. 

 

Det årlige højdepunkt var grundlovsmødet, hvor temaerne var demokrati og danskhed. Omkring mødepladsen og ude i landskabet er der rejst mindesten for personer, som har deltaget aktivt i kampen for danskheden i Sønderjylland. Omkring 1900 blev mindestenene suppleret med kunstværkerne Magnusstenen og Modersmålet.

 

Skibelund Krats historie er uløseligt knyttet sammen med Sønderjyllands historie, Kongeåen som grænse og højskolerne Rødding og Askov. 

 

Rødding Højskole blev efter nederlaget i 1864 hjemløs og flyttede til Askov. Lokale grundtvigske bønder med tætte forbindelser til Rødding og Askov Højskoler tog i 1865 initiativ til afholdelse af det første grundlovsmøde i Skibelund Krat. Det blev starten på en mere en hundredårig tradition.

 

Møderne i Skibelund Krat var nationale, ikke politiske møder. De kom til at danne mønster for højskolernes nationale grundlovsmøder, hvor nøglebegreberne var demokrati og fædrelandskærlighed. I perioden fra 1865 til 1920 var møderne i Skibelund Krat et vigtigt ideologisk brohoved i kampen for danskheden i Sønderjylland. Ved grundlovsmøderne kunne sønderjyderne blive styrket i deres daglige kamp for danskheden. Her turde man tale de tyske myndigheder imod.

 

 

Skibelund Krat var i 1865 i privat eje, men i 1869 opstod ønsket om at rejse en mindesten for Jacob Christian Lindberg på stedet. Det gav stødet til oprettelsen af Skibelundforeningen, som stadig ejer og driver Skibelund Krat.

 

Mindestenene har en særlig plads i den nationale kamp. Omkring festpladsen står mindesten for de mænd og kvinder, som deltog aktivt i den nationale kamp, der blev udkæmpet fra Skibelund Krat. Ved møderne indgik stenene i en symbiose med taler og fællessang. 

 

Kunstværkerne Modersmålet (1903) og Magnusstenen (1898) blev rejst på høje på brinken. Kunstværkerne indeholder stærke nationale budskaber og det var derfor vigtigt, at de også kunne ses fra den tyske side af Kongeåen. 

 

Med Ludvigs Schrøders ord var mindesten og kunstværker vigtige brikker i det puslespil, som udgør vores fælles historie som nation. De var blade i Danmarks Mindebog.

 
Litteratur

Klitmøller, Linda: Grundlovsmøder i Skibelund Krat. I Sønderjysk Månedsskrift, 2013 nr. 5, s. 181-188.

Adriansen, Inge: Skibelund Krat. Et Grundtvigiansk nationalmonument. I bogen Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder, 2010, s. 283-289.

Nielsen, Teresa: Niels Skovgaard: Magnusstenen. I Mark og Montre, årg. 42, 2006, s. 113-122.

Nielsen, Teresa: Modersmålet fejrer 100 års fødselsdag. I Mark og Montre, årg. 39, 2003, s. 77-87.

Kelstrup, Gudmund: Skibelund. Træk af Skibelundforeningens historie gennem 100 år. I fra Ribe Amt, bd. 16, 1965, s. 161-240.